Minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, har gjort det klart, at han ønsker flere fonde involveret i den grønne trepartsaftale, og han mødtes for nylig med 17 fonde for at diskutere klima, miljø og natur.
Samtidig med Bruus’ appel har der i flere omgange lydt kritiske røster, som stiller spørgsmålstegn ved trepartsaftalens ambitioner og mulige effekter. Eksperter har blandt andet udtrykt bekymring for, at aftalens målsætninger for reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget ikke er tilstrækkelige, og derfor ikke vil kunne levere de lovede forbedringer for Danmarks hav- og vandmiljø.
Den seneste tids kritik af de negative konsekvenser af trepartsaftalen reducerer ministerens chancer for at få flere fonde til - ligesom Novo Nordisk Fonden - at støtte aftalen. Det skyldes, at trepartsaftalen nu er forbundet med en forøget omdømmerisiko, vurderer to eksperter i klimakommunikation og omdømme. Astrid Haug, som er kommunikationsekspert og forfatter til bogen Klimakommunikation, mener, at den massive kritik af den grønne trepartsaftale lige nu står i vejen for fondenes støtte.
“Der er sket et klart stemningsskifte. Først var trepartsaftalen historisk, men nu er der kritik af den nærmest hver dag. Det gør, at det lige nu er risikabelt for fondene, som i høj grad lever på deres troværdighed og legitimitet, at gå ind og direkte bakke op om aftalen,” siger hun.
Claus Jørgensen, der er selvstændig omdømmeekspert og kommunikationsrådgiver i firmaet Renommé Kommunikation, mener, at aftalen fortsat kan være en god sag for nogle grønne fonde at gå ind i, men påpeger ligeledes, at der er klare faldgruber og risici.
“Den grønne trepart har overordnet et sympatisk og nødvendigt formål. Og det vil det også kunne være for de fonde, som har en ambition om at bidrage til den grønne omstilling. Men der er ting, der komplicerer aftalen, og derfor gør den problematisk for nogle fonde at gå ind i.”
Han mener, at det omdømmemæssigt vil være særligt risikabelt for de fonde, der arbejder konkret med de områder, som har været genstand for kritik - det vil eksempelvis sige de fonde, der har hav- og vandmiljø som del af deres filantropiske målsætninger.
“Arbejder man specifikt med nogle af de områder, der har mødt kritik - eksempelvis udledning af kvælstof i fjorde, vandløb og bugter, som aktuelt bliver betvivlet, så vil jeg anbefale, at man tænker sig om to gange, før man går helhjertet ind med en økonomisk støtte til trepartsaftalen,” siger Claus Jørgensen.
Politisk ønske om private penge
Mødet mellem ministeren og de 17 fonde var arrangeret af 15. Juni Fonden og KR Foundation og blev afholdt i 15. Juni Fondens lokaler i Hørsholm, hvilket Altinget Fonde tidligere har omtalt. Blandt de deltagende fonde var blandt andet Realdania, Aage V. Jensen Naturfond og Trygfonden. Novo Nordisk Fonden, som før sommerferien indgik en principaftale med regeringen om en bevilling på ti milliarder kroner til trepartsaftalen, var ligeledes til stede på mødet med ministeren.
Flere fonde har efter mødet afvist, at mødet handlede direkte om fondsmidler til den grønne trepartsaftale. Jeppe Bruus har dog tidligere udtalt til Fundats, at han har et klart ønske om at få flere fonde ombord og rost Novo Nordisk Fondens støtte til aftalen.
I den forbindelse påpegede han blandt andet, at han håbede, at Novo Nordisk Fondens bidrag på ti milliarder kroner kroner til aftalen “vil inspirere andre fonde og virksomheder til at komme med og bidrage til omstillingen - og det er noget, jeg vil arbejde aktivt for de kommende måneder.”
Det er i forbindelse med forhandlingerne af den grønne trepart desuden kommet frem, at regeringen mangler 5,3 milliarder kroner i finansieringen af aftalen frem mod 2030. Dertil har en lang række eksperter fastslået, at aftalen vil få prisen på landbrugsjord til at stige - hvilket forventes yderligere at ville øge omkostningerne af aftalen.
Frygten for kritik kan vinde over mulighederne ved at gå med hos de fleste fonde
Astrid Haug – kommunikationsekspert
Derfor bliver det op ad bakke for ministeren at kunne lukke det hul med fondsmidler lige nu, mener Astrid Haug.
“Det er en svær opgave, men ikke umulig. Det er helt klart, at Novo Nordisk Fondens store bevilling vil være en løftestang i forhold til at få andre fonde med. Men frygten for kritik kan vinde over mulighederne ved at gå med hos de fleste fonde,” siger hun.
Astrid Haug vurderer, at det vil kræve ro på de politiske forhandlinger før, fondene vil bringe sig på banen.
“Forudsætningen for, at flere fonde vælger at gå med, er, at nogle af kritikpunkterne imødekommes, og at det bliver en bred politisk aftale med opbakning fra mange partier. Det vil give en sikkerhed for fondene i forhold til kritik af aftalen,” siger hun.
Drypper det på degnen?
Kritikken af trepartsaftalen har indtil videre i høj grad været rettet mod regeringen. Der har dog også i flere omgange været kritik af de organisationer, der deltog i trepartsforhandlingerne i foråret. Herunder blandt andet præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding. Hun er blevet kritiseret for at gå med i en aftale, som ikke er ambitiøs nok både i forhold til klimaet og udledningen af kvælstof.
Claus Jørgensen mener overordnet set ikke, at aftalens begrænsede klimaeffekt vil være noget Novo Nordisk Fonden i kraft af deres milliardbevilling er i risiko for at blive skoset for. Det samme gælder andre klimafonde, der kunne vælge at yde støtte til aftalen, vurderer han.
“Alternativet til den nuværende aftale er, at der ikke var en aftale. Det ville være endnu værre. Aftalen er derfor en mulighed for fondene til direkte at medvirke til at drive den grønne omstilling fremad. Og så kan det i forhold til stakeholders og offentligheden være en omdømmemæssig god ide at understøtte de tiltag, der igangsættes politisk - også selvom effekten ikke er kæmpestor for klimaet,” siger han.
Det kan komme til at se utroværdigt ud, hvis man støtter noget, der ikke opfylder det formål, man har
Claus Jørgensen – omdømmeekspert
Han påpeger dog, at der kan opstå omdømmerisici for fondene fremadrettet, hvis udmøntningen af aftalen ikke leverer, hvad der er lagt op til.
Det også i det lys, at han mener, at fonde med fokus på havmiljøet gør klogt i nøje at overveje deres engagement, fordi aftalen allerede i dag risikerer at stille dem i et utroværdigt lys.
“Det kan komme til at se utroværdigt ud, hvis man støtter noget, der ikke opfylder det formål, man har,” siger Claus Jørgensen.
Ikke konkrete planer om at støtte aftalen
Fundats har spurgt 15. Juni Fonden, Realdania, Velux Fonden og Nordea-fonden, som alle deltog på mødet med ministeren for grøn trepart, om de har planer om at støtte aftalen - og om kritikken af aftalen er noget, de ser som en barriere for at gå med.
Direktør for 15. Juni Fonden. Henriette Christiansen, som var medarrangør til mødet, skriver i et skriftligt svar, at de ikke har planer om at støtte aftalen.
“15. Juni Fonden har ikke planer om at give økonomiske bidrag til trepartsaftalen. Det ligger i vores uddelingsstrategi, at vi arbejder for mere natur og natur af høj kvalitet. Det har det gjort hele tiden, og det er klart, at når og hvis der kommer en aftale på det grønne område, så er det aktuelt for os at interessere os for det.”
Realdanias administrerende direktør Jesper Nygård har påpeger ligeledes, at formålet med mødet var videndeling og ikke økonomisk bidrag:
“Vores overvejelser om filantropisk støtte til forskellige projekter er ikke noget, vi drøfter med omverdenen. Når det er sagt, så var formålet med det omtalte møde at dele den viden, vi fik fra Collective Impact gruppen ’Fremtidens bæredygtige landskaber’, som blev understøttet af Realdania i perioden 2014 til 2022.”
Heller ikke Nordea-fonden har konkrete overvejelser om at engagere sig i udmøntningen af aftalen:
“Nordea-fonden er ikke dagsordenssættende, men befordrer gerne brede samfundsdagsordener. For at kunne identificere dem, deltager vi i mange møder med myndigheder, organisationer og andre fonde, hvor vi henter viden, der kan bidrage til at kvalificere vores indsatser. Vores interesse for at følge udviklingen af det konkrete indhold i grøn trepart skal ses i den sammenhæng og ikke som et udtryk for konkrete overvejelser om at engagere os i udmøntningen af aftalen.”
Velux Fonden, som blandt andet har havet som et prioriteret uddelingsområde i programmet Et hav i balance, oplyser i et skriftligt svar, at trepartsaftalen “ikke falder inden for” deres område, og at fonden deltog i mødet den 25. oktober med henblik på videndeling:
“Som fond er dialog og samarbejde med vores bevillingsmodtagere, andre fonde og organisationer vigtigt for at sikre, at vores projekter og initiativer er relevante og effektive. (…) Velux Fonden deltog derfor fredag den 25. oktober i et fagligt arrangement om fremtidens arealanvendelse sammen med andre fonde, der har en interesse i miljø og natur.”
